Derfor overvintrer spækhuggere og pukkelhvaler ved Skjervøy

Følg silden, så finder du hvalerne

Hver vinter trækker enorme stimer af norsk vårgydende sild ind i beskyttede nordlige fjorde for at vente de mørke måneder ud. De seneste vintre har de samlet sig i farvandet omkring Skjervøy, en fiskerby på en ø nordøst for Tromsø.

Spækhuggerne og pukkelhvalerne kommer for fiskens skyld. Hvor silden slår sig ned, slår hvalerne sig ned med den, og derfor kører bådturene fra Tromsø nu omkring fire timer nordpå, før nogen går om bord.

Silden har ingen fast adresse. I tidligere vintre lå den i fjorde meget tættere på Tromsø, og den kan flytte igen fra det ene år til det næste. Turbeskrivelserne nævner en periode fra cirka oktober eller november til januar, og Dervola sejler videre ind i februar.

Vores guide til hvalsæsonen ved Skjervøy følger de måneder i detaljer. Hvis du stadig overvejer, hvor du skal bo i de uger, sammenligner dagstur fra Tromsø eller start fra havnen i Skjervøy de to muligheder.

Spækhuggerne, jægerne i sort og hvidt

En spækhugger er det største medlem af delfinfamilien, selv om de fleste er vokset op med at kalde den en hval. Den sorte ryg og den hvide plet bag hvert øje springer i øjnene selv i det flade blå lys ved middagstid langt mod nord.

Voksne hanner har en lige rygfinne, der kan blive omkring 1,8 m høj, så en stor han er tit det første dyr, nogen får øje på. Hunner og unge spækhuggere har kortere finner med mere krumning, og en familiegruppe kommer som regel op tæt sammen.

I Norge jager spækhuggerflokke gerne sild som et hold. Flokken kredser om en stime og presser den sammen til en tæt kugle nær overfladen. Så slår enkelte spækhuggere til kuglen med halen for at bedøve fiskene og snupper dem én ad gangen.

Forskerne kalder det karruselfangst. Fra en båd ser du mest kanten af det, med finner, der drejer i en løs ring, og måger, der dykker ned efter resterne. Meget af det foregår ude af syne under overfladen.

Pukkelhvaler ved de samme stimer

Pukkelhvaler æder den samme sild på en helt anden måde. I stedet for at drive fiskene sammen kaster en pukkelhval sig op gennem stimen med gabet på vid gab, presser vandet ud igen gennem barderne og beholder fiskene.

På en stille dag hører du tit en pukkelhval, før du finder den. Pustet er en høj, våd udånding, der bærer langt over stille vand, og søjlen af sprøjt hænger i den kolde luft et par sekunder.

Når en pukkelhval dykker dybt, løfter den ofte halefinnen helt fri af havet. Det sorte og hvide mønster på undersiden er forskelligt fra hval til hval, og derfor bruger forskere fotos af halen til at kende de enkelte dyr fra hinanden.

Spækhuggere og pukkelhvaler kan æde i det samme stykke fjord samme formiddag. En flok fugle lavt over vandet betyder som regel sild nær overfladen, og begge slags hvaler kan være under den.

Andre dyr i fjorden

En gang imellem slutter en finhval sig til måltidet. Den er lang og hurtig og viser som regel ikke meget mere end et højt pust og en slank grå ryg, før den glider ned igen.

Skua Nature nævner også vågehvaler på sin artsliste ved siden af finhvalerne. Vågehvaler er mindre og holder sig gerne for sig selv, så regn en med som en bonus og ikke som noget, du kan forvente.

Kig op lige så meget som ned. Havørne lever langs kysten året rundt og kredser ofte over fangsten, mens flokke af måger markerer de steder, hvor silden er presset op.

Hvad du ser og hører fra dækket

Det meste af en hvaltur er finner og pust snarere end hele dyr. Du ser den krumme ryg på en pukkelhval rulle frem, eller en række spækhuggerfinner skære gennem vandet mod båden.

Med held springer en hval, så det meste af kroppen kommer fri af vandet, og den lander med et brag, du hører et øjeblik efter. Ingen kan forudsige et spring, så hold øjnene på havet og ikke på kameraskærmen.

Lyden betyder mere, end folk tror. I stille luft bærer pustene langt, og Dervolas skipper-guider sænker måske en hydrofon ned, så du kan lytte under overfladen, når forholdene tillader det. Det bliver aldrig lovet.

Dervolas turbeskrivelse kalder Skjervøy stedet for verdens største samlinger af spækhuggere. Se det som operatørens egen beskrivelse og ikke som en optalt kendsgerning. Antallet skifter fra dag til dag, og ingen turbeskrivelse garanterer så meget som én hval.

Hvor tæt bådene går på

Operatørerne siger, at de holder respektfuld afstand og lader hvalerne selv bestemme, hvor tæt de kommer. Skua Nature henviser til etiske retningslinjer for hvalsafari i sin turbeskrivelse.

Så ingen kan love dig en tæt passage. Nogle gange dukker en nysgerrig spækhugger op lige ved skroget, og andre gange foregår hele formiddagen på et par hundrede meters afstand. Skua foreslår, at du tager et teleobjektiv med, hvis du har et.

Båden ændrer også udsigten. På en åben RIB sidder du lavt tæt på vandet, mens kahytsbådene giver dig et dæk eller en terrasse højere oppe. Vores guide til åben RIB eller opvarmet kahytsbåd sammenligner de to.

Sådan læser du din egen dag derude

Ingen turbeskrivelse lover hvaler, og alle siger det ligeud. Silden kan flytte sig i løbet af natten, og nogle dage trækker spækhuggerne hurtigt forbi uden at stoppe for at æde.

Hvis havet er tomt, forklarer høj sø eller ingen hvaler ved Skjervøy, hvad der så sker. Om kulden kan du læse fem lag tøj til en hvalbåd ved Skjervøy, før du pakker, og se hvem der kan komme med på en hvaltur ved Skjervøy, hvis du rejser med børn.

Bådene sejler i det korte lys midt på dagen, og den samme mørke himmel bringer nogle gange nordlys om natten. Hvaler ved middag, nordlys om natten forklarer, hvordan du får begge dele med på én rejse, og vores prisguide sætter pris på alle mulighederne.